HVEM ER VI OG VELKOMMEN TIL HOTEL FAABORG
Min mand Christian og jeg overtog det smukke gamle Hotel Faaborg den 1. september 2019.
Vores første 5 år er nu vel overstået, trods de udfordringer Verden byder os alle. Vi har nydt og nyder stadig alle vores gæster, deres ris & ros samt fantastiske opbakning. Af hjertet tak.
Hos os bliver du mødt i en uformel tone, med service og godt værtskab i højsæde.
Hotel Faaborg ligger i hjertet af Faaborg, hvor du kan nyde udsigten over Torvet fra vores smukke morgenmadsrestaurant.
Hotel Faaborg er de sidste 5 år renoveret løbende, lige fra badeværelser, gulve, tæpper, senge, dyner, hovedpuder til nye vinduer og møbler i restauranter.
Det smukke monogram du ser øverst til venstre på forsiden, er en gave fra Jim Lyngvild, designer, modekommentator, fotograf, iværksætter, forfatter og ven af huset.
Vores motto er ”Solen skinner altid i Faaborg” om ikke andet så på Hotel Faaborg, i form af smil og glade omgivelser.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores smukke hotel og by.
Charlotte & Christian Stiller