HISTORIE

HISTORIEN BAG HOTEL FAABORG

På Torvet 13-15 lå to 1600-tals huse i bindingsværk indtil 1916. Torvet 15 brændte den 5. maj 1915. Begge huse blev brudt ned, og på tomten byggede hotelejer Laurits Kruuse ”Landmandshotellet” efter Frits Jørgensens tegninger (1916).

Et ret særpræget hus, der adskiller sig fra arkitektens andre huse. Soklen er i massiv granit og en mansard i ”renæssancebindingsværk” afslutter rødstensfacaden. Indgangsdøren og vinduerne i stueetagen har buede murstik og vinduerne har et kunstfærdigt sprosseværk. Det høje forhus med hjørnetårn i vest dominerer dette hjørne af Torvet, men det er en oplevelsesrig arkitektur med en egen charme.

Landmandshotellet, der i dag er ”Hotel Faaborg”, er meget velbevaret. De oprindelige dannebrogsvinduer på første sal er dog senere ændret til småsprossede vinduer, og indgangsdøren er desværre ikke den originale, men en replika.

Hotel Faaborg

Morgenmad

Hver dag mellem kl. 8.00 og 10.00 kan du i vores hyggelige restaurant nyde hotellets lækre morgenmad.

Vi skaber de perfekte rammer fra morgenstunden og sørger for at kaffen er klar, så dagen kan starte på den bedste både.

Ophold på Hotel Faaborg

Forkæl dig selv med et skønt ophold i hjertet af charmerende Faaborg, hvor ro, hygge og nærvær går hånd i hånd.

Se mere her eller ring 62 61 02 45 og hør mere

Nyt på værelserne

Vi har installeret nye Smart TV på alle værelser. Disse TV indeholder ingen tv-kanaler, men du kan streame fra din telefon / Ipad eller logge ind via de ønskede app’s med dit eget login.

Hotel Faaborg

Addresse: Torvet 15, 5600 Faaborg

Find vej

Rutevejledning – klik her

Information

E-Mail: info@hotelfaaborg.dk
Telefon: +45 62 61 02 45

CVR. nr.: 45918122